| Hej
 
 Jeg arbejder som freelance grafisk designer og står i den sammenhæng
 overfor at skulle anskaffe en A3 farveprinter i 3,5-5000,-kroners
 klassen.
 Jeg har kig på to printere, men der er lidt for mange ting jeg er i
 tvivl om omkring de to modeller, så jeg håber, der er nogle her der
 kan hjælpe.
 
 Vælget står i øjeblikket mellem
 HP Color Inkjet cp1700ps (set til 4.134 kr.)
 og
 Canon i9950 (set til 4.696 kr.)
 
 Ønsker:
 Skal være skarp og præsis ved print af sort/hvid tekst og tynde
 streger. Økonomisk i brug (betaler gerne lidt mere for printeren, hvis
 den til gengæld er billig i brug). Skal kunne levere jævne og rene
 farveflader. Blanding af tekst og grafik må ikke give problemer.
 Primærbrug bliver ikke fotoprint, men den må gerne kunne levere noget
 præsentabelt. Da den både skal bruges som alm. kontorprinter og til
 prøveprint, skal den også helst kunne levere et pænt resultat på
 almindelig kopipapir.
 
 Begge printere kan printe på formater op til og med A3+. HP'en også i
 baner.
 
 For HP:
 Det er en Postscriptprinter, den kan printe i baner.
 
 Imod HP:
 Den kan ikke printe til kant, det er to år gammel teknologi.
 
 Usikkert:
 Hvor dyr er den i brug? Har hørt at HP-printere er dyre i brug
 (sandt?), hvor meget får jeg egentlig glæde af Postscript?
 
 
 For Canon:
 Ny teknologi, 8 farvepatroner giver højkvalitets fotoprint, kan printe
 til kant - også på A3+. Kan printe på printbare cdrom'er.
 
 Imod Canon:
 Ikke en Postscriptprinter, kan ikke printe i baner.
 
 Usikkert: Har kun kunne finde en anmeldelse, hvor printeren anmeldes
 som fotoprinter - jeg aner altså ikke hvor god eller dårlig den er til
 ren grafik og sort/hvid tekst. Kommer ikke til at printe foto i stor
 stil - hvor meget får jeg så glæde af de 8 farvepatroner? Hvor dyr er
 den i brug? Farvepatroner fås umiddelbart billigt, men de inderholder
 heller ikke så meget blæk...
 
 
 Burde jeg kigge på en helt 3. printer?
 
 På forhånd tak
 Casper
 
 
 |