---

Konsulent X har kontraktuelt timebaseret forhold med konsulentfirma Y i
Danmark, som lejer ham ud til virksomhed Z i Norge.

Konsulent X gør et eller andet dumt uden at tænke over det hos firma Z og
firma Z vil nu sagsøge ham.

Men er det ham firma Z skal sagsøge eller er det i virkeligheden ikke firma
Y, som jo er det firma der stiller konsulenten til rådighed?

Firma Y skal så derefter gøre regres mod konsulent X.

Eller er det helt misforstået?

---

On 23 Dec., 10:17, "Jens Thomsen" <j...@nej.nej> wrote:
> Konsulent X har kontraktuelt timebaseret forhold med konsulentfirma Y i
> Danmark, som lejer ham ud til virksomhed Z i Norge.
>
> Konsulent X gør et eller andet dumt uden at tænke over det hos firma Z og
> firma Z vil nu sagsøge ham.
>
> Men er det ham firma Z skal sagsøge eller er det i virkeligheden ikke firma
> Y, som jo er det firma der stiller konsulenten til rådighed?
>
> Firma Y skal så derefter gøre regres mod konsulent X.
>
> Eller er det helt misforstået?

Begge dele er antageligt muligt. Det normale vil være at man sagsøger
sin kontraktpart (Z->Y->X). Dette bygger på grundtanken om at en
kontrakt alene skaber rettigheder og pligter for kontraktens parter. X
skal altså ikke blandes ind i den aftale Z og Y har.

Det er dog nok muligt at Z kan have et såkaldt direkte krav mod X med
hjemmel i den almindelige erstatningsret, på samme måde som Z kan
sagsøge enhver anden som er skyld i et tab hos Z og opfylder de alm.
erstatningsretlige betingelser for ansvar. Dette kræver dog efter
retspraksis at X har begået en graverende fejl.

I øvrigt er det muligt en del af konflikten skal løses efter norsk ret
-det har jeg ikke forstand på.

/Bacher