Pressemeddelelse
 
 København d. 15. Dhul Qidah 1432 e.H. / 13. oktober 2011 e.Kr.
 
 
 
 Afghanistan (tor)tur-retur
 
 
 
 For få dage siden offentliggjorde FN rapporten 'Treatment of Conflict 
 Related Detainees in Afghan Custody', der handler om den omfattende tortur, 
 som i årevis har været normal praksis i Afghanistan. Tortur, som omfatter 
 tæsk med kæp, rødglødende jernstænger og kabler, elektrochok, berøvelse af 
 søvn, vand og mad, nedsættende sprog, seksuel ydmygelse og voldtægt. Oven på 
 offentliggørelsen af rapporten er det kommet frem i medierne, at danske 
 politikere i årevis, faktisk siden 2002, har kendt til denne torturpraksis. 
 Til trods for denne viden vil politikerne, ifølge forsvarsminister Nick 
 Hækkerup, fortsat udlevere fanger til afghanske torturmyndigheder, så længe 
 der ikke foreligger konkrete anklager.
 
 
 
 Således er vi på ny tilskuere til demokratiernes grusomme praksis. 
 Afghanistan blev oprindeligt besat bl.a. under påskud af demokratisering. 
 Siden hen er modstandere af besættelsen blevet udleveret til myndigheder 
 indsat af besættelsesmagterne selv, trods disse myndigheders kriminelle 
 baggrund. Når disse myndigheders ugerninger afsløres, sidder politikerne med 
 hænderne i skødet og skjuler sig bag manglen på konkrete anklager, som om 
 der heller ingen tortur foregår. Har de måske aldrig hørt udtrykket: Den, 
 der tier, samtykker?
 
 
 
 I ægte demokratisk ånd lukker danske politikere stilfærdigt øjnene, og først 
 dernæst deltager de i løjerne. Så kan de nemlig altid med undvigende tale 
 hævde, at de ikke har set noget.
 
 
 
 Sagen handler ikke alene om de danske politikeres rolle i en 
 torturvirksomhed. Det handler også om principper. Demokratier siger nemlig 
 ét, men gør noget andet. Sådan er demokratiers moral! Konsekvensen er dog 
 ikke begrænset til et troværdighedsproblem. Denne amoralske adfærd fremavler 
 nemlig vrede, frustrationer og afsky rettet mod den vestlige verden. Derfor 
 bærer karrierepolitikere i den vestlige verden et stort ansvar for den onde 
 stemning, der findes mellem Islam og Vesten. Sikkerheden i vestlige samfund 
 er ikke truet af såkaldt 'terror', men snarere af demokratiers skrantende 
 moral, eller måske skulle det kaldes indpodet dobbeltmoral.
 
 
 
 De danske politikeres viden om torturudøvelse samt fortsatte fangeudlevering 
 er blot få eksempler fra et langt synderegister over ugerninger, der 
 tydeligt viser, at de demokratiske besættelsesmagter er en del af problemet. 
 Efter mere end ti års fiasko og forbrydelser, så skal besættelsen ophøre - 
 ikke mindst fordi tortur aldrig kan være et ideal.
 
 
 
 Krigen i Afghanistan blev for mere end et årti siden indledt med påskuddet 
 om demokratisering. Afghanerne skulle efter sigende komme til at leve et liv 
 i frihed og udvikling. Med krudt og kugler tog krigen fart, og drømmen om et 
 nyt Afghanistan skulle endelig virkeliggøres. Men det har været alt andet 
 end en drøm! Resultatet har været krigsherrer, som bogstavelig talt sidder 
 på magten, omfattende valgsvindel ved sidste præsidentvalg, som FN desuagtet 
 blåstemplede, og myndigheder dybt involveret i organiseret kriminalitet og 
 narkohandel. Således er drømmen blevet til mareridt!
 
 Ejaz Ahmed
 
 
  
            
             |