| Bedre korpsånd - humor? Hemmelighedskræmmerio?
 
 
 
 Flokke af dyr kan have tæt interaktion, selvom de tilsyneladende ikke
 kommunikerer målrettet og direkte til hinanden - svirrefluer har "sværm-intelligens"
 , fisk har "stime-intelligens", og ulve der jager i flok synes at have
 hypnoseagtig massesuggestion med subtilt kropssprog som forskerne ikke kan
 se, så parapsykologiske fænomener som "tankeoverføring" er en nærliggende
 forklaring.
 
 En menneskeflok eller et folk kan  påvirke hinanden tilsvarende med
 selvopfyldende profetier og empati, der gør det muligt for kapitalisten at
 fornemme, hvilke varer kan sælges, så folk bliver lykkelige, og konversation
 mellem venner skaber god stemning, og folk, der kunne være smålige og
 fjendske finder det naturligt med tolerance og tillid.
 
 Japanerne har stor sådan harmoni og en sjov bøvet tyskagtig gemytlig
 vennesæl humor med megen falden på halen komik. VestEuropa og USA gør meget
 i ironi, parodi, sarkasme, satire og anden spydig intelligent humoristisk
 forhånelse, der altid har en taber, som mobbes, til en vis grad.
 
 Humor vælges i høj grad af uærlige mennesker, der ikke tør sige, hvad de
 mener direkte, men vil udtrykke sig dobbelttydigt, så de kan løbe fra, at de
 overdrevent sårede en svag person.
 
 Den kyniske machiavelliske britiske filosof, Hobbes, mente at humor gør mere
 skade end gavn. Nietzsche mente modsat.
 
 Jeg er modstander af hemmelighedskræmmeri og ser kæmpefremskridt i den øgede
 brug af elektronisk overvågning og registrering, så folk må vænne sig til at
 stå ved sandheden.
 
 På den anden side er der ting, som er svære at udtrykke, så der må leges med
 tingene, maskeradeagtigt og med halv-uærligt skuespil, så selvfølgelig bør
 man tolerere blufærdighed og anden overforsigtig "holden kortene tæt til
 brystet".
 
 Men jo mere vi tør bryde taber og være åbne, jo bedre korpsånd udvikles, og
 intet menneske er en ø, så vi bliver lykkeligere ved at turde forbedre
 korpsånden og hellere med store skridt end med forsigtige babyskridt.
 
 Ærlighed og kærlighed kan ikke sammen, mente Pascal, men jeg tror kærlighed
 bliver bedst - MEST VENSKABELIG OG BÆREDYGTIG, når sandhed er et højt
 prioriteret mål.
 
 Øvede løgnere tester deres evner og lyver selv, når det er helt
 unødvendigt - blot for træningens skyld. Men det er jo ikke vejen frem -
 selvom skuespil er en sport, som oftest er uden blodige ofre.
 
 
 
 
 
 |