Barney Gumble skrev:
> Radikale har jo kun et standpunkt indtil minuttet efter, hvor de tager
> et nyt...
>
>
> BG
Tænk, jeg oplever det ellers herfra som om det allerede er /i samme
sætning/ med deres evindelige "(Skråsikker principiel hævdelse af eet
"fastetableret" synspunkt),MEN...(og her kommer så et for det
forudgående "dogme" direkte forrådende forsvar for det diametralt
MODSATTE synspunkt)"-betragtninger?
(Chefredaktøren ved det radikale "sandhedsorakel" Politiken må vist i
forbindelse med "Karrikatur-krisen" kunne konstateres at excellere i
netop dèn disciplin!)
Jeg ved skam godt at jeg selv kan skrive nørklet og dialektisk
selvmodargumenterende (for at formulere det forsigtigt!), men jeg kan
dog immervæk sjældent følge de (kultur?)radikales ofte temmeligt unødigt
ulogiske og underfundigt umotiverede, uforståelige "selvbenspænd" som
udenforstående:
Hvis man for tilfældets skyld skulle sammenligne Det Radikale Venstre
(og nu altså også dette gamle udbryderpartis eget respektive
udbryderparti "Ny Alliance", som vi således situationsmæssigt snildt
skæmtende og sarkastisk spøgefuldt kunne kalde enten "Det Måske Lige
Knap Så Radikale Venstre" eller måske omvendt "Det Helt Totalt
Ekstraordinært Yderligtgående Radikale Venstre"?) og deres selvhævdede,
såkaldte "politiske retorik" med fodbold, synes det således som om man
(her søgt tilstræbt "objektivt" anskuet fra BÅDE hhv. borgerlig OG
socialistisk fløj) oppe imod et hhv. helt tredje (og med "Ny Alliance"
endda også fjerde?) hold selverklæret "neutrale" spillere, som ikke kan
finde ud, hvem de spiller for (hvilket altså i politisk praksis vil
sige: Latente modspillere!) og som således ikke rigtig går op i så
ellers simpel spilmæssig situationslogik som at prøve at spille "frem ad
banen" fra en given banehalvdel, men tværtimod åbenbart ligefrem sætter
en slags sær sandkasse-stolthed i at løbe rundtossede omkring både sig
selv og hinanden inde i midtercirklen og skvatte over såvel individuelle
som hinandens snørebånd, samt tilsyneladende spille efter ved
førstkommende lejlighed at skyde bolden direkte ud over hvilken som
helst i situationen nærmeststliggende sidelinje som strategisk "smart"
selvmålssøgende og dertil endda konstant og umotiveret forlange "speciel
særret" til at skyde spilafgørende straffespark i de to ellers objektivt
bedømt oprigtigt spillende holds dertil indrettede felter alt efter
hvilken vej, de enkelte småforvirrede spillere i disse to mere eller
mindre småanarkistisk spidsrodsløbende, udueligt ustrukturede
"udbryderpartier" ellers selv "sådan lige p.t. måtte mene sig ideologisk
overbeviste om at vinden ellers IKKE lige måtte blæse på stadion"...
Nuvel: Jeg tror sgu' eet eller andet sted snart at Anders Fogh Rasmussen
og Helle Thorning Schmidt får sig sund lille og gensidigt velfortjent
snak - om end måske kun /indirekte/ ved at "sende subtile signaler" til
hinanden i den ellers evigt verserende mediedebat de to imellem, hvor
selve den egentlige "politiske mesterskabskamp" jo trods alt spilles om
/Statsministerposten/ - om at de hver især begge for deres respektive
selvagtelses skyld synkront småhovedrystende må frasige sig alle ellers
nok så umiddelbart "spinsmarte" forsøg på snarrådigt at sammenflikke
såkaldt "sikre" samarbejdsaftaler med de ovennævnte snotforvirrede
stakler i midtercirkeln som så sørgeligt selvklart søger at styre - om
da ikke ligefrem bare barnagtigt at smadre? - selve "spillets struktur"
og således snarere skulle sendes ud af små sidespor grundet manglende
evne til overhovedet at foretage tilnærmelsesvist tillidsvækkende
troværdige tilkendegivelser, endsige postulere politisk principielle
partiprogrammer af nogen nævneværdig nytte i forhold til vederheftige
valgkampe, hvor vælgerne vel vanskeligt virkelig vil værdsætte
vedkommendes "veltilrettelagt wannabe-visionære" vægelsind...
--
Mvh
Anders Peter Johnsen