Hej
Så fik jeg endelig taget mig sammen til at kigge lidt på håndbremsen. Det 
blev selvfølgelig et halvdags-projekt.
Fik egentlig ret hurtigt adskilt bilen, hvor midterkonsollen skulle 
afmonteres. Normalt er dette kun muligt såfremt man løsner håndbremsen under 
bilen, men da min håndbremse var total virkningløs, så var det muligt at 
pille midterkonsollen ud ved at trække bremsen helt op.
Det viste sig hurtigt at fejlårsagen til at jeg håndbremsen var virkningsløs 
var at kablet havde kilet sig fast ved siden af det "hjul" som skulle trække 
den. Desværre var det ikke muligt at reparere så jeg måtte ud på en længere 
køretur til Ford...417,- for en ny komplet håndbremse, det er da til at 
overkomme.
Forsøgte god nok at ringe til en ophugger inden Ford, men han var udgået for 
mondeo-håndbremser da han påstod det var en svaghed ved Ford(!).
Nå men så skulle skidtet samles hvilket er noget mere kompliceret, jeg 
skulle denne gang under bilen. Haynes forslog at man løsner det midterste 
udstødning....ak og ve...boltene var selvfølgelig så rustne at de ikke kunne 
skrues af (skal af med en vinkelsliber NÅR udstødning engang skal skiftes). 
Det lykkedes dog at afmontere varmeskjoldet over udstødninget og så kunne 
man lige komme til håndbremsen nedenfra. Derefter var det en smal sag at 
skifte.
Det er jo skønt at køre med en håndbremse som nu skal skal have 1-2 klik så 
bremser den 
 
Sammenlagt 2½ times effektiv arbejde. Hvis jeg skulle gøre det igen kunne 
jeg lave det på ca. 1½ time nu hvor jeg kender princippet.
Et lyspunkt er da også at udstødninget fra motor til og mellemste potte nu 
er 9 år gammel og har holdt 310.000 Km og kan sagtens holde en del år endnu. 
(Endepotten er jo skiftet med en dobbelt ST200)
--
Tom