| 
 EU kan ikke rumme en stat, som tillader historieforfalskning,
 undertrykkelse af minoriteternes kulturtraditioner og forbud mod
 forskning i bestemte historiske kilder
 
 Af Leif Munksgaard
 
 Selvfølgelig må det overlades til politikerne at finde ud af, om det er
 økonomisk og geopolitisk klogt at indlemme Tyrkiet i Europa. Det må også
 være politikkernes og eksperternes sag at vurdere, om Tyrkiets
 indlemmelse i Europa er bedst for arbejdsmarkedet og
 sikkerhedsforholdene i Europa. Uden tvivl vil disse forhold blive
 undersøgt og forhandlet meget grundigt, og når det forventes, at
 forhandlingsprocessen kan komme til at tage 15, 20 eller måske 25 år, så
 kan det vel ikke gå helt galt. Selve forhandlingsprocessen vil sikkert
 medvirke til, at nødvendige forandringer i de tyrkiske samfund bliver
 gennemført inden for disse områder.
 
 Og der er netop tale om "de" tyrkiske samfund, for der er mange
 samfundsgrupper i Tyrkiet, og det er måske en overset del af
 problematikken. Hvad med kurderne, må de tale kurdisk? Må de udgive
 kurdiske bøger? Må de få modersmålsundervisning i skolerne? Må de lave
 kurdisk film, tv, aviser og tidsskrifter? Må de drømme om og arbejde for
 udvikling af kurdisk folketradition? Derfor bør der spørges: Kan Tyrkiet
 indlemmes i EU, hvis regeringen fortsat undertrykker kurdernes og andre
 etniske minoriteters kulturelle aktiviteter og drømme?
 
 Og hvad med armenierne? Der er ikke så mange tilbage i Tyrkiet, for de
 blev drevet ud for 80-100 år siden – eller massakreret! Denne armenske
 tragedie må der ikke tales om i Tyrkiet. Faktisk er det – i Tyrkiet –
 forbudt og strafbart at påstå, at armenierne var udsat for et
 folke-drab. Den tyrkiske regering hævder nemlig, at der var tale om en
 borgerkrig, som armenierne tabte! Ligeledes bør der spørges: Kan Tyrkiet
 indlemmes i EU, når historiebøgerne skal indeholde forfalsket
 historieskrivning om bl.a. armenierne? Og hvad med de ejendomme, som de
 kristne samfund – armenierne og grækerne – tabte, da de i flere bølger
 forlod Tyrkiet i det sidste århundrede for at redde livet?
 
 Disse forhold gør det påkrævet, at Tyrkiets regering skal bringes til at
 forstå, at europæisk tradition – i moderne tid – giver fuld frihed til
 historisk forskning. Derfor skal der også være fri adgang til det
 kildemateriale, som findes i Tyrkiets arkiver. Kan eller vil Tyrkiets
 regering acceptere, at det er sådan, det forholder sig, og at alle med
 interesse for kurdernes, armeniernes, grækernes og andre mindretals
 historie derfor skal have fri adgang til kildematerialet?
 
 Endelig er der et helt andet emne, som alle EU-forhandlerne bør være
 meget opmærksomme på, for gennem de sidste 10-15 år har tyrkiske
 islamister fået stor indflydelse på, hvad der står i skolebøgerne. Det
 har nemlig vist sig, at der både i skolerne og i koranskolerne er
 skrevet og talt meget om den holdning, som "gode" muslimer bør have mht.
 til den vestlige verdens sekulariserede samfundsudvikling. Kan eller vil
 Tyrkiets regering gør noget ved denne negative, islamistiske fordømmelse
 af det sekulariserede Vesten? Eller det for "varm en kartoffel" af
 indenrigspolitiske grunde?
 
 I forhandlingsprocessen med Tyrkiet er der en del emner, som har at gøre
 med etniske og islamistiske forhold i det tyrkisk samfund. Disse emner
 skal med i forhandlingerne, for uden klarhed omkring disse emner, så
 risikeres det, at der i EU findes en stat, som tillader
 historieforfalskning, undertrykkelse af minoriteternes kulturtraditioner
 og forbud mod forskning af historiske kilder. Altså et samfund, der ikke
 kan/vil acceptere minoriteternes sproglige og kulturelle traditioner -
 og et samfund, hvor åbenhed, religionsfrihed og kritisk
 historieforskning ikke kan tillades.
 
 Disse håbløse, nutidige forhold må kræve politikernes fulde bevågenhed,
 og Europas mange forskellige lande bør løbende få fuld kendskab til,
 hvordan forhandlingerne om disse emner forløber. For hvis disse
 problemer får lov til at forblive, som de er netop nu, så kan det få
 katastrofale følger for det ganske Europa.
 
 Leif Munksgaard,
 
 Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde,
 
 
 --
 "We all have private ails. The troublemakers are they
 who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
 Med venlig hilsen
 Georg
 
 
 |