|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Rockuld vs. papiruld Fra : Thïngmand
 | 
 Dato :  17-01-03 09:32
 | 
 |  | 
 
            Jeg skal have efterisoleret mit gamle bondehus, med 100 mm i form at en
 stål/gips indervæg.
 Jeg havde oprindeligt tænkt mig 2 x 50 mm Rockwool Flexi A-batts, men har
 luret lidt på papiruld efter den megen debat her i gruppen. Ville der være
 nogle fordele med papiruld, frem for rockuld? (udover at det ikke kradser
   Jeg kan ikke forstå at folk siger at papiruld skulle være så billigt -
 Rockwool Flexi A batts koster 18,25 kr./m2, hvor papiruld i måtter koster
 50,62 kr./m2??
 Skal jeg i øvrigt beklæde med en eller to gipsplader?
 --
 Thïngmand
www.thingmand.dk |  |  | 
  Anders Majland \(Rep~ (17-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Majland \(Rep~
 | 
 Dato :  17-01-03 10:15
 | 
 |  | 
 
            > Skal jeg i øvrigt beklæde med en eller to gipsplader?
 Du skal ikke beklæde med 2, men det giver selvfølgeligt en stærkere væg
 (og danogips anbefaler det kraftigt - men så får de jo også solgt flere
 plader    Jeg har lige kigget på et svensk træhus som er ved at blive bygget. Det
 sættes en træplade bag et lag gips (nu kan jeg selv. ikke huske om det
 er spånplade eller krydsfiner) for at det skal være nemmere at skrue
 ting op (uden at skulle bruge plugs.)
 /A
            
             |  |  | 
  Roberto Saldo (17-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Roberto Saldo
 | 
 Dato :  17-01-03 10:22
 | 
 |  | 
 
            "Anders Majland (Replace DOT with . in address for reply by email)"
 wrote:
 > 
 > > Skal jeg i øvrigt beklæde med en eller to gipsplader?
 > 
 > Du skal ikke beklæde med 2, men det giver selvfølgeligt en stærkere væg
 > (og danogips anbefaler det kraftigt - men så får de jo også solgt flere
 > plader    > 
 > Jeg har lige kigget på et svensk træhus som er ved at blive bygget. Det
 > sættes en træplade bag et lag gips (nu kan jeg selv. ikke huske om det
 > er spånplade eller krydsfiner) for at det skal være nemmere at skrue
 > ting op (uden at skulle bruge plugs.)
 Må man godt det? Træ er jo ikke ligefrem brandhæmmende.
 -- 
 Med venlig hilsen/Best regards
   Roberto Saldo, Consultant, System Developer, B.Sc.E.E., M.Sc.
                Draco Dormiens Nunquam Titillandus
            
             |  |  | 
   Niels Elgaard Larsen (17-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Niels Elgaard Larsen
 | 
 Dato :  17-01-03 11:22
 | 
 |  | 
 
            >>>>> "Roberto" == Roberto Saldo <Roberto> writes:
 Roberto> Må man godt det? Træ er jo ikke ligefrem brandhæmmende.
 Jeg ved ikke om man må i DK.
 Men træ kan da godt være brandhæmmende.
 I min ejendom var vi fx engang nødt til at sætte træplader på vores hoveddøre
 fordi glas ikke er brandhæmmende nok.
 -- 
    Niels Elgaard Larsen
    Department of Computer Science, University of Copenhagen, Denmark
    email: elgaard@diku.dk   <URL:http://www.agol.dk/elgaard> |  |  | 
    Thomas Strandvig (18-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Strandvig
 | 
 Dato :  18-01-03 10:22
 | 
 |  | 
 
            100 mm Papiruld, indblæst som granulat ( Man borer huller til indblæsning
 med et kopbor i det første lag fx. 10 mm spån. og sætter fx. 13mm gips
 udenpå) Pris incl. materialer, indblæsning og moms: 100 kr pr m2.
 Og Papiruld er især bedre fordi det ikke mister isoleringsevnen, hvis det
 bliver fugtigt. Det betyder, at du kan undvære dampspærren og få et sundt
 indeklima.
 Se evt. mere om produktet på www.papiruld.dk --
 Med venlig hilsen
 Thomas Strandvig
www.strandvig.dk |  |  | 
     Philip Oest Møller (18-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Philip Oest Møller
 | 
 Dato :  18-01-03 21:45
 | 
 |  | > 100 mm Papiruld, indblæst som granulat ( Man borer huller til indblæsning
 > med et kopbor i det første lag fx. 10 mm spån. og sætter fx. 13mm gips
 > udenpå) Pris incl. materialer, indblæsning og moms: 100 kr pr m2.
 >
 > Og Papiruld er især bedre fordi det ikke mister isoleringsevnen, hvis det
 > bliver fugtigt.
 
 En ting er at isoleringsevnen bibeholdes ved fugt i papiruld, som jo
 er en glimrende egenskab.
 
 > Det betyder, at du kan undvære dampspærren og få et sundt indeklima.
 
 En anden ting er den fugt ophobning der vil opstår i konstruktionen, i
 løbet af vinter perioden. Det sker ved diffusion og konvektion af
 fugtig indeluft ud i ydervæggen. Denne ophobning vil eskalere ved en
 efterisolering fordi ydermurens temperatur vil falder. Derfor skal der
 en dampspærre op, for at stoppe fugten i at komme så langt. Hvis man
 ignorerer denne almindelige opfattelse, risikerer man at få besøg af
 div. organiske fætre når fugtigheden i konstruktionen stiger. Som det
 nok er de færreste der sætter i forbindelse med godt indeklima.
 
 --
 Med træ hilsen
 Philip Oest Møller
 
 "Man skal kun bekymre sig om nøjagtigheder,
 Unøjagtighederne kommer af sig selv."
 
 
 |  |  | 
      Ebbe Rasmussen (19-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Ebbe Rasmussen
 | 
 Dato :  19-01-03 12:04
 | 
 |  | Philip Oest Møller wrote:
 >
 > En anden ting er den fugt ophobning der vil opstår i konstruktionen, i
 > løbet af vinter perioden. Det sker ved diffusion og konvektion af
 > fugtig indeluft ud i ydervæggen. Denne ophobning vil eskalere ved en
 > efterisolering fordi ydermurens temperatur vil falder. Derfor skal der
 > en dampspærre op, for at stoppe fugten i at komme så langt. Hvis man
 > ignorerer denne almindelige opfattelse, risikerer man at få besøg af
 > div. organiske fætre når fugtigheden i konstruktionen stiger. Som det
 > nok er de færreste der sætter i forbindelse med godt indeklima.
 
 En af ulemperne ved disse grupper er, at ikke alle de svar man får er
 korrekte. Det gælder også det ovenstående. En af egenskaberne, som er bevist
 ved flere kontrollerede forsøg, er netop, at man ikke behøver at bruge
 dampspærre, når der isoleres med papiruld. Der er sikkert andre der kan
 fortælle hvorfor.
 
 --
 Med venlig hilsen
 Ebbe
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
       Martin Christiansen (19-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Martin Christiansen
 | 
 Dato :  19-01-03 12:48
 | 
 |  | 
 "Ebbe Rasmussen" <ebberas@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
 news:b0e0mj$qvk$1@sunsite.dk...
 
 > En af ulemperne ved disse grupper er, at ikke alle de svar man får er
 > korrekte. Det gælder også det ovenstående. En af egenskaberne, som er
 bevist
 > ved flere kontrollerede forsøg, er netop, at man ikke behøver at bruge
 > dampspærre, når der isoleres med papiruld. Der er sikkert andre der kan
 > fortælle hvorfor.
 
 Hvor findes der dokumentation for dette..?
 
 Og hvor findes der dokumentation for papirulds isoleringsevne når det falder
 sammen med tiden..?
 
 Og hvad med den sundhedsrisiko der er ved at papiruld er imprægneret med
 borsyre og borax, som er på miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
 Skal man ikke tage dette i betragtning.?
 
 Papiruld er iøvrigt heller ikke helt problemfrit på den arbejdsmiljømæssige
 side, da produktet indeholder mange støvfibre.
 
 Kan du henvise til relevante undersøgelser eller lign..?
 
 
 Mvh - Martin
 
 
 
 
 |  |  | 
        Philip Oest Møller (19-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Philip Oest Møller
 | 
 Dato :  19-01-03 18:56
 | 
 |  | > > En af ulemperne ved disse grupper er, at ikke alle de svar man får er
 > > korrekte. Det gælder også det ovenstående. En af egenskaberne, som er
 > > bevist
 > > ved flere kontrollerede forsøg, er netop, at man ikke behøver at bruge
 > > dampspærre, når der isoleres med papiruld. Der er sikkert andre der kan
 > > fortælle hvorfor.
 >
 > Hvor findes der dokumentation for dette..?
 > Kan du henvise til relevante undersøgelser eller lign..?
 
 Dette er meget spændende, fordi det rykker ved nogle fundementale
 regler inden for byggeriet. At påstå der er en fordel ved at undlade
 en dampspærre kræver simpelthen dokumentation. Hvad angår dampspærre
 kan jeg referere til Rockwools anvisninger for efterisolering og
 Byggeteknisk Erfaringsformidling Informationsblad 970703.
 
 Vi må i denne sammenhæng ikke blande hulmursisolering og isolering bag
 pladevæg sammen. For det er to forskellige historier. Her drejer det
 sig om pladevæg.
 
 --
 Med træ hilsen
 Philip Oest Møller
 
 "Man skal kun bekymre sig om nøjagtigheder,
 Unøjagtighederne kommer af sig selv."
 
 
 |  |  | 
         Erik Olsen (19-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Erik Olsen
 | 
 Dato :  19-01-03 19:00
 | 
 |  | Philip Oest Møller wrote:
 >
 > Vi må i denne sammenhæng ikke blande hulmursisolering og isolering bag
 > pladevæg sammen. For det er to forskellige historier. Her drejer det
 > sig om pladevæg.
 
 Den farligste situation er vel hvis indtrængene fugt kan kondensere i
 isoleringen?
 
 --
 Venlig hilsen
 Erik Olsen
 
 
 
 |  |  | 
         Martin Christiansen (19-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Martin Christiansen
 | 
 Dato :  19-01-03 21:06
 | 
 |  | 
 "Philip Oest Møller" <philip2022@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:c6165f57.0301190956.74121d67@posting.google.com...
 > Dette er meget spændende, fordi det rykker ved nogle fundementale
 > regler inden for byggeriet. At påstå der er en fordel ved at undlade
 > en dampspærre kræver simpelthen dokumentation.
 Philip...
 Når der ikke er andre der kan redegøre for deres påstande, så må vi jo selv
 dykke ned i tingene...    Jeg har fundet følgende:
 ---
 Håndbog med byggetekniske eksempler og detaljer omkring alternativ
 isolering.
http://www.ens.dk/graphics/isolering/arkigram.pdf Her anbefales det altid at bruge dampspærre.
 Bogen er skrevet af bl.a. Landsforeningen økologisk byggeri samt Bygge og
 Miljøteknik
 ---
 Her er et forsøg BY og BYG har lavet i deres fugtforsøgshus med papiruld
 kontra Rockwool.
http://www.by-og-byg.dk/udgivelser/publikationer/dokumentation/by_og_byg_dok umentation_025/forsoeg.htm
 De konkluderer følgende omkring brugen af en dampspærre i forbindelse med
 papiruld:
 "For facadeelementer isoleret med Papiruld er det maksimale fugtindhold 18 %
 (træ-fugt), uanset om der er en dambremse eller ej. Udeladelse af en
 dampbremse bør kun ske, hvis lufttæthed i konstruktionen sikres på anden
 vis, og der er et passende forhold mellem vindspærrens og den indvendige
 beklædnings diffusionsmodstand."
 Resultaterne af fugtmålingerne er sammenlignet med faregrænsen for
 svampeangreb på 20 % fugt i træ (træ-fugt). Det er den grænse, som normalt
 anvendes, når risikoen for vækst af råd og trænedbrydende svamp skal
 vurderes.
 ---
 Her er en pressemeddelse fra BY og BYG omkring en undersøgelse af papiruld's
 isoleringsevne.
http://www.by-og-byg.dk/presse/tidligere_pressemeddelelser/papirisolering.ht m
 De konkluderer følgende "Papirisolering skal være tykkere end mineraluld,
 hvis man vil opnå samme varmeisoleringsevne"
 ---
 Det vil altså sige at man skal sikre at konstruktionen er lufttæt på anden
 vis, samt at der er et passende forhold mellem vindspærrens og den
 indvendige beklædnings diffusionsmodstand, såfremt man ønsker at udelade
 dampspærren.
 Jeg er ikke selv i tvivl om hvad jeg ville anbefale....
 Gad vide hvordan forsikringsselskaberne dækker råd og fugtskader forårsaget
 af manglende dampspærre..? Det er jo udtrykkeligt beskrevet at lufttætheden
 i konstruktionen skal sikres. Der er ingen klar anbefaling af at man kan
 udelade dampspærren.
 Mvh - Martin
            
             |  |  | 
          Philip Oest Møller (20-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Philip Oest Møller
 | 
 Dato :  20-01-03 21:43
 | 
 |  | > Det vil altså sige at man skal sikre at konstruktionen er lufttæt på anden
 > vis, samt at der er et passende forhold mellem vindspærrens og den
 > indvendige beklædnings diffusionsmodstand, såfremt man ønsker at udelade
 > dampspærren.
 >
 > Jeg er ikke selv i tvivl om hvad jeg ville anbefale....
 
 Jeg vil også være bange for at undlade dampspærren, når det er med
 disse forudsætninger. Måske ved et helt nyt hus, hvor alle
 konstruktions detaljer er gennemtænkt med sigte på brugen af papiruld.
 
 >
 > Gad vide hvordan forsikringsselskaberne dækker råd og fugtskader forårsaget
 > af manglende dampspærre..? Det er jo udtrykkeligt beskrevet at lufttætheden
 > i konstruktionen skal sikres. Der er ingen klar anbefaling af at man kan
 > udelade dampspærren.
 >
 > Mvh - Martin
 
 De dækker jo imponerende mange dumheder, så mon ikke de kommer til
 lommerne her også.
 
 --
 Med træ hilsen
 Philip Oest Møller
 
 "Man skal kun bekymre sig om nøjagtigheder,
 Unøjagtighederne kommer af sig selv."
 
 
 |  |  | 
     Aksel (19-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Aksel
 | 
 Dato :  19-01-03 21:04
 | 
 |  | 
 "Thomas Strandvig" <thomas@strandvig.dk> skrev i en meddelelse
 news:3e291cbb$0$142
 >
 > Og Papiruld er især bedre fordi det ikke mister isoleringsevnen, hvis det
 > bliver fugtigt. Det betyder, at du kan undvære dampspærren og få et sundt
 > indeklima.
 >
 > Se evt. mere om produktet på www.papiruld.dk Kan du dokumentere det ?
 Aksel
            
             |  |  | 
      Thomas Strandvig (20-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Strandvig
 | 
 Dato :  20-01-03 14:38
 | 
 |  | 
 "Aksel" <aksel.koplev.REMOVE@mail.dk> skrev i en meddelelse
 news:3e2b03c7$0$184$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
 >
 > "Thomas Strandvig" <thomas@strandvig.dk> skrev i en meddelelse
 > news:3e291cbb$0$142
 > >
 > > Og Papiruld er især bedre fordi det ikke mister isoleringsevnen, hvis
 det
 > > bliver fugtigt. Det betyder, at du kan undvære dampspærren og få et
 sundt
 > > indeklima.
 > >
 > > Se evt. mere om produktet på www.papiruld.dk >
 > Kan du dokumentere det ?
 >
 > Aksel
 >
 > --
 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut FORSK07
www.by-og-byg.dk/forsk  juni 2002
 Med venlig hilsen
 Thomas Strandvig
www.strandvig.dk |  |  | 
       Philip Oest Møller (20-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Philip Oest Møller
 | 
 Dato :  20-01-03 21:29
 | 
 |  | 
 
            > > Kan du dokumentere det ?
 > >
 > > Aksel
 > >
 > > --
 > 
 > Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut FORSK07
 > www.by-og-byg.dk/forsk  juni 2002
 > 
 > Med venlig hilsen
 > 
 > Thomas Strandvig
 Tak.
 Det lover jo godt for papiruld, men men, vi har før set nye produkter
 med "gode egenskaber" som siden hen har vist sig at være
 brugt/produceret forkert: plastik kiler, tærrendæk med slagger,
 Eternit, spånplader som tagplader, div. tag isoleringsplader, industri
 produceret vinduer og der findes flere. Så jeg tror ikke man skal
 afskrive dampspærren helt(endnu).
 Og at sige man kan undlade dampspærre ved isolering med papiruld, uden
 nogen tilføjelse til det udsagn, det er ikke godt. For der er jo en
 forudsætning for at kunne undlade dampspærren.:
 "For facadeelementer isoleret med Papiruld er det maksimale
 fugtindhold 18 % (træ-fugt), uanset om der er en dambremse eller ej.
 Udeladelse af en dampbremse bør kun ske, hvis lufttæthed i
 konstruktionen sikres på anden vis, og der er et passende forhold
 mellem vindspærrens og den indvendige beklædnings diffusionsmodstand."
 --
 Med træ hilsen 
 Philip Oest Møller
 "Man skal kun bekymre sig om nøjagtigheder, 
 Unøjagtighederne kommer af sig selv."
            
             |  |  | 
        Thomas Strandvig (20-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Strandvig
 | 
 Dato :  20-01-03 23:38
 | 
 |  | 
 
            Det er ligesom med madlavning. En opskrift er en ting, men med kendskab til
 råvarernes natur behøver man ingen opskrift.
 Sund fornuft og kendskab til materialernes natur er vigtigere end alverdens
 fine undersøgelser og dokumenter.
 Traditionellt byggeri med dampspærre er jo også afhængig af håndværkerens
 omhyggelighed. Den mindste punktering og du har en galloperende kuldebro med
 katastrofal fugtophobning til følge.
 Og det med at bruge dampspærre er grundlæggende forkert, hvis man tænker på
 de krav liv stiller til omgivelserne. Tag et befrugtet hønseæg og mal det
 med plastmaling. Kyllingen dør. Var det ikke i "Goldfinger" at en
 skuespillerinde var ved at komme frygteligt galt afsted fordi hun blev smurt
 ind i guldmaling?
 Med venlig hilsen
 Thomas Strandvig
www.strandvig.dk |  |  | 
         Lars M. Pedersen (21-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lars M. Pedersen
 | 
 Dato :  21-01-03 10:12
 | 
 |  | "Thomas Strandvig" <thomas@strandvig.dk> wrote in
 news:3e2c7a27$0$199$edfadb0f@dread15.news.tele.dk:
 
 > Traditionellt byggeri med dampspærre er jo også afhængig af
 > håndværkerens omhyggelighed.
 
 Enig
 
 > Den mindste punktering og du har en
 > galloperende kuldebro med katastrofal fugtophobning til følge.
 
 Det giver ikke en kuldebro. Hvis det gjorde, var problemet til at få øje
 på, idet indeluftens fugtighed ville fortættes på et synligt sted.
 Problemet er snarere, at temperaturen falder jævnt gennem isoleringslaget,
 og et eller andet sted _inde_ i isoleringen når temperaturen dugpunktet, og
 så fortættes den indeluft, som er trængt ud gennem den punkterede
 dampspærre lige her - altså inde i isoleringen. Til at starte med mærkes
 absolut intet til den brudte danpspærre, da isoleringen isolerer præcis
 lige så godt, som den altid har gjort. Problemet opstår når fugtophobningen
 bliver for stor, og eksempelvis dine spær begynder at rådne. Til alt held
 vil mange mindre punkteringer og deraf følgende fugtophobninger blive
 "reddet", hvis der er en fornuftig ventilation på den kolde side af
 isoleringen. Så kan isoleringen nå at tørre op i varme og tørre perioder.
 Punkteret dampspærre + manglende ventilation på isoleringens kolde side =
 Problemer
 
 >
 > Og det med at bruge dampspærre er grundlæggende forkert, hvis man
 > tænker på de krav liv stiller til omgivelserne. Tag et befrugtet
 > hønseæg og mal det med plastmaling.
 
 Og det er jo også derfor, der er så meget fokus på ventilation i moderne
 hjem. Hvis der i en bolig ikke er anvendt dampspærre under en eller anden
 form, og der samtidig er anvendt moderne vindueer og døre, så er det min
 påstand, at så må indeluftens fugt nødvendigvis ophobes byggematerialerne
 et eller andet sted. Så her er udluftning mindst lige så vigtig.
 
 
 --
 Venligst Lars
 Hovedaftalen for gravhunde:
 Gravhunde er ansat til at gø og blive kløet på maven.
 Gravhunde er fritaget for alle andre pligter end ovenstående.
 
 
 |  |  | 
          Thomas Strandvig (21-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Strandvig
 | 
 Dato :  21-01-03 10:21
 | 
 |  | 
 
            Kuldebroen opstår fordi mineraluld (Det var det jeg tænkte på ) mister
 isoleringsevnen når det bliver fugtigt. Endnu et argument for at bruge
 papiruld.
 Og selvfølgelig skal fugt kunne bevæge sig udaf i konstruktionen. Mange døre
 og vinduer har fået en dødsdom fordi den udvendige fuge var damptæt.
 --
 Med venlig hilsen
 Thomas Strandvig
www.strandvig.dk |  |  | 
           Lars M. Pedersen (21-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lars M. Pedersen
 | 
 Dato :  21-01-03 10:34
 | 
 |  | "Thomas Strandvig" <thomas@strandvig.dk> wrote in
 news:3e2d10e2$0$148$edfadb0f@dread15.news.tele.dk:
 
 > Kuldebroen opstår fordi mineraluld (Det var det jeg tænkte på ) mister
 > isoleringsevnen når det bliver fugtigt.
 
 Så vidt er vi enige.
 
 > Endnu et argument for at bruge
 > papiruld.
 
 Fordi papir kan opsuge en vis mængde vanddamp og stadig bevare
 isoleringsevnen i fugtig tilstand? Hvad sker der så, når det ikke kan
 opsuge mere? Er problemet så ikke det samme? Og hvad med mikroorganismer i
 det fugtige miljø? Det kan man selvfølgelig imprægnere sig ud af, men det
 er jo lidt ligesom trykimprægneret træ; et potentielt miljøproblem, den dag
 det skal bortskaffes.
 
 
 
 --
 Venligst Lars
 Hovedaftalen for gravhunde:
 Gravhunde er ansat til at gø og blive kløet på maven.
 Gravhunde er fritaget for alle andre pligter end ovenstående.
 
 
 |  |  | 
           Martin Christiansen (21-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Martin Christiansen
 | 
 Dato :  21-01-03 11:30
 | 
 |  | 
 "Thomas Strandvig" <thomas@strandvig.dk> skrev i en meddelelse
 news:3e2d10e2$0$148$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
 > Kuldebroen opstår fordi mineraluld (Det var det jeg tænkte på ) mister
 > isoleringsevnen når det bliver fugtigt. Endnu et argument for at bruge
 > papiruld.
 Hvor meget ændrer isoleringsevnen i mineraluld når det bliver fugtigt..?
 Jeg kan ikke rigtigt finde noget om det på nettet. Men f.eks. stenuld er jo
 fugt og vandafvisende (hvilket jo så samtidigt gør at det ikke kan
 transportere fugten ud som papiruld kan), og samtidig er f.eks.
 kapillarsugningen på terrænbatts = 0, og den er godkendt til at indgå som et
 kapillarbrydende lag.
 Ved indblæsning af papiruld i f.eks. vægge kan der være risiko for at ulden
 "sætter" sig, hvorfor der her er risiko for en kuldebro.
 > Og selvfølgelig skal fugt kunne bevæge sig udaf i konstruktionen. Mange
 døre
 > og vinduer har fået en dødsdom fordi den udvendige fuge var damptæt.
 Ja, det er en stor misforståelse. Den damptætte fuge skal altid ligge
 indvendigt, og den udvendige fuge skal være diffusionsåben. (f.eks. en
 mørtelfuge, som iøvrigt også er det pæneste    )
 Det er utroligt at se at f.eks. Lind&Risør stadigvæk fuger med en elastisk
 fuge udvendigt på deres nye huse.
 Mvh - Martin
            
             |  |  | 
   Anders Majland \(Rep~ (17-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Majland \(Rep~
 | 
 Dato :  17-01-03 11:00
 | 
 |  | 
 
            > Må man godt det? Træ er jo ikke ligefrem brandhæmmende.
 Det var med på tegningerne som kommunen godkendte....
 Men som vægbeklæding må man godt bruge "tyndt" træ uden at det skal være
 i brandklasse 1. Jeg mener at grænsen er 9mm (men er ikke sikker). Men
 de omtalte plader ligger jo inden i konstruktionen (der i øvrigt også er
 af træ - der er jo et træhus    og beklædes med gips.
 /A
            
             |  |  | 
    Philip Oest Møller (17-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Philip Oest Møller
 | 
 Dato :  17-01-03 21:02
 | 
 |  | 
 
            > > Må man godt det? Træ er jo ikke ligefrem brandhæmmende.
 > 
 > Det var med på tegningerne som kommunen godkendte....
 
 > Men som vægbeklæding må man godt bruge "tyndt" træ uden at det skal være
 > i brandklasse 1. Jeg mener at grænsen er 9mm (men er ikke sikker). Men
 > de omtalte plader ligger jo inden i konstruktionen (der i øvrigt også er
 > af træ - der er jo et træhus    og beklædes med gips.
 Du må sætte alt det træ op du vil. Og træ er brændhæmmende men ikke
 brandsikkert. Det er hvis det er en etageejendom eller huset på en
 eller anden måde skal være delt med en brandvæg, at der er krav til
 træets brandhæmmende egenskaber(eller forbud mod brug af træ).
 Jeg ville vælge to lag gips. Da et lag giver en "pap væg". Det virker
 bare bedre med to lag. Det med spånplade som inderste lag, er en
 rigtigt god ide der begynder at blive mere anvendt.
 Papiruld er som du skriver meget dyr i plade form, men det kommer nok
 med tiden og udbredelsen. Papiruld som granulat er sikkert billigt
 fordi, det nyder godt af at være et genbrugsprodukt der ikke er særlig
 energikrævende at producerer.
 --
 Med træ hilsen 
 Philip Oest Møller
 "Man skal kun bekymre sig om nøjagtigheder, 
 Unøjagtighederne kommer af sig selv."
            
             |  |  | 
     Lars M. Pedersen (19-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lars M. Pedersen
 | 
 Dato :  19-01-03 21:35
 | 
 |  | philip2022@hotmail.com (Philip Oest Møller) wrote in
 news:c6165f57.0301171201.6812259f@posting.google.com:
 
 > Du må sætte alt det træ op du vil.
 
 Enig
 
 > Og træ er brændhæmmende men ikke
 > brandsikkert. Det er hvis det er en etageejendom eller huset på en
 > eller anden måde skal være delt med en brandvæg, at der er krav til
 > træets brandhæmmende egenskaber(eller forbud mod brug af træ).
 >
 Delvist enig. Træ er vel ikke egentlig brandhæmmende, men ved at vælge en
 træplade i en dør af brandteknisk betydning, opnår man en vis tidsmæssig
 frist inden gennembrænding. En arkitektbekendt, jeg har, kalder det
 "branddrøjhed". Et andet eksempel: I min nye tilbygning har jeg anvendt
 fabriksspær, og disse er lavet af træ, der er 45 mm tykt, og dette er for
 lidt til, at jeg umiddelbart kan lade hanebåndene være fritliggende. De vil
 i tilfælde af brand brænde for hurtigt igennem, og så er det ikke sikkert,
 at beboerne kan nå at komme ud inden sammenstyrtning. Jeg VIL have
 fritliggende hanebånd, så jeg skal, for at leve op til brandmyndighedernes
 krav, beklæde hanebåndene med 22 mm træ på hver side.
 
 
 --
 Venligst Lars
 Hovedaftalen for gravhunde:
 Gravhunde er ansat til at gø og blive kløet på maven.
 Gravhunde er fritaget for alle andre pligter end ovenstående.
 
 
 |  |  | 
 |  |