|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Hvordan tilberedes en ørred? Fra : ottesen
 | 
 Dato :  28-03-02 17:28
 | 
 |  | Hej!
 
 Jeg har lige fået en ørred (1500g) og vil høre om der er nogen der har nogle
 spændende forslag til hvordan den kan tilberedes. Jeg forestiller mig noget
 med nogle fintsnittede grøntsager og lidt hvidvin og så i ovnen, men jeg er
 åben overfor alt - også det lidt mere utraditionelle. Jeg har ikke prøvet at
 tilberede fisk i ovnen før så gode råd modtages med kyshånd.
 
 /ottesen
 
 
 
 
 |  |  | 
  Martin Nystrup Rasmu~ (28-03-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Martin Nystrup Rasmu~
 | 
 Dato :  28-03-02 20:46
 | 
 |  | Ottesen, prøv citronbagt havørred m. estragonfløde og pasta - så afgjort een
 af mine favoritter, når der skal ørred på bordet:
 
 Min. 475 gr. ørredfilet (4 pers.)
 Groftkværnet 5 peberblanding (fx. fra Santa Maria)
 Salt
 8 tynde skiver ubehandlet citron
 20 gr. smør
 
 Estragonfløde:
 
 2 finthakkede skalotteløg
 1 spsk. estragonsennep el. almindelig sennep
 1 tsk. tørret estragon
 1½ dl. tør hvidvin
 2½ dl. fiskefond
 1½ dl. piskefløde
 Salt, peber
 
 Tilbehør:
 
 250 gr. Tagliatelle båndpasta
 Letdampede broccoli-buketter
 Flutes
 
 Læg ørredfileterne i et smurt ovnfast fad og krydr med groftkværnet 4
 peber-blanding samt salt. Læg citronskiverne ovenpå fisken og fordel
 smørklatterne henover. Bag fisken ved 175 grader i ca. 20 min.
 
 Kog de finthakkede skalotteløg, estragonsennep, estragon og hvidvin ind til
 det halve. Tilsæt fiskefonden samt piskefløde, og lad saucen koge i 10 min.
 for svag varme. Smag til med salt og peber.
 
 Kog pasta som anvist på emballagen. Fordel pastaen på tallerkenerne, hæld
 saucen henover og læg ørred samt letdampet broccoli ved. Server flutes til.
 
 Den oprindelige Føtex-opskrift er med laks, men retten smager bestemt godt
 med friskfanget havørred!
 
 
 
 
 |  |  | 
  vagn torup (28-03-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : vagn torup
 | 
 Dato :  28-03-02 21:14
 | 
 |  | Hejsa
 Det er nemt. Skær bugen op og tag indvoldene ud. Fyld hullet op med en masse
 krydderurter efter smag ex, persille, dild, timian osv. Også gerne et par
 citronskiver.
 Pak fisken ind i folie og knald den ind i ovnen i en 40 mins tid ved 200 gr.
 Serveres med gode kartofler (hvis ellers du kan finde nogle) vendt i smør.
 Sauce er ikke nødvendig, da der er masser af saft og kraft i fisken.
 MVH Rikke
 ottesen <ottesen@sol.dk> skrev i en
 nyhedsmeddelelse:a7vg6u$gro$1@sunsite.dk...
 > Hej!
 >
 > Jeg har lige fået en ørred (1500g) og vil høre om der er nogen der har
 nogle
 > spændende forslag til hvordan den kan tilberedes. Jeg forestiller mig
 noget
 > med nogle fintsnittede grøntsager og lidt hvidvin og så i ovnen, men jeg
 er
 > åben overfor alt - også det lidt mere utraditionelle. Jeg har ikke prøvet
 at
 > tilberede fisk i ovnen før så gode råd modtages med kyshånd.
 >
 > /ottesen
 >
 >
 
 
 
 
 |  |  | 
 |  |