Hej alle,
 Da min kone er finsk, står julemenuen derfor i år på finsk juleskinke.
 Hos slagteren havde vi bestilt en gråsaltet skinke - den vejede 10,4 kg,
 hvilket i starten chokerede mig lidt.
 Skinken blev pakket ind i en stegepose str. gigant, og ved midnatstid blev
 ovnen varmet op til 200 grader, og skinken kom i ovnen, som så blev
 reguleret ned til 125 grader. Klokken 10 her til formiddag blev den taget ud
 af ovnen, posen blev drænet for et par liter fedt/stegesky, posen og sværen
 blev fjernet, og skinken skal nu afkøle et par timer, hvorefter den påsmøres
 et lag rasp/sennep og sirup, hvorefter den bliver branket 20 min i en varm
 ovn.
 Det første indtryk er, at skinken er som den skal være - mør så den smelter
 på tungen - lige som jeg husker svigerfars skinke, fra de gange vi har holdt
 jul i Finland.
 
 mvh og god jul - min første i Danmark uden gås/kalkun, men det overæever jeg
 nok !
 
 Andreas M. Hansen
 
 
  
            
             |