| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | 3 kg frossent andelever !!!!! Fra : rashans | 
  Dato :  20-12-01 21:06 |  
  |   
            Hej NG
 Jeg har idag, uventet, fået leveret 3 kg frossent andelever.
 Er der nogle af jer der har et velkvalificeret bud på, hvad jeg skal stille
 op med den levering ?
 
 hilsen Kenneth
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           afroman (21-12-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : afroman | 
  Dato :  21-12-01 00:22 |  
  |   
            > Er der nogle af jer der har et velkvalificeret bud på, hvad jeg skal
 stille
 > op med den levering ?
 
 Ja !!!
 
 400 g andelever
 blomkål , m blade...
 ½ dl vand
 2 spsk. østerssauce
 2 spsk. fiskeolie
 1 tsk. smagsforstærker (Det 3. krydderi)
 salt & peber
 
 skær andeleveren i strimler, og steg den ved hård varme til den er godt
 branket, tilsæt vand, og delte blomkål, og lidt af bladene der sidder
 omkring blomkålen(skæres også i strimler), lad det koge op, og tilsæt så
 resten af ingredienserne, og lad det simre 2.3 minutter....  Spis Jasmin ris
 til.
 
 Velbekomme !!!
 
 Venligst Kim
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           rashans (21-12-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : rashans | 
  Dato :  21-12-01 01:31 |  
  |  
 
            "afroman" <kim_Afro@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:9vtrre$2623$1@news.cybercity.dk...
 > > Er der nogle af jer der har et velkvalificeret bud på, hvad jeg skal
 > stille
 > > op med den levering ?
 >
 > Ja !!!
 >
 > 400 g andelever
 > blomkål , m blade...
 > ½ dl vand
 > 2 spsk. østerssauce
 > 2 spsk. fiskeolie
 > 1 tsk. smagsforstærker (Det 3. krydderi)
 > salt & peber
 >
 > skær andeleveren i strimler, og steg den ved hård varme til den er godt
 > branket, tilsæt vand, og delte blomkål, og lidt af bladene der sidder
 > omkring blomkålen(skæres også i strimler), lad det koge op, og tilsæt så
 > resten af ingredienserne, og lad det simre 2.3 minutter....  Spis Jasmin
 ris
 > til.
 >
 > Velbekomme !!!
 >
 > Venligst Kim
 >
 >
 Hej Kim
 Det lyder meget lækkert, men jeg har 2,6 kilo andelever tilbage   
hilsen Kenneth
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Emil (21-12-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Emil | 
  Dato :  21-12-01 04:15 |  
  |  
 
            On Fri, 21 Dec 2001, rashans wrote:
 >Det lyder meget lækkert, men jeg har 2,6 kilo andelever tilbage   
Ali Bab har flere opskrifter med andelever:
 Andelever au naturel
 Andelever, stegt
 Andeleverpostej
 Endvidere kan du bruge opskrifter med gåselever; men det kræver
 selvfølgeligt lidt fantasi.
 Ellers må du skrive hvor det kan afhentes.
 m.v.h. Emil
            
              |   |   
            
        
 
            
         
             rashans (21-12-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : rashans | 
  Dato :  21-12-01 17:24 |  
  |  
 
            Tak for alle jeres gode svar.
 Andeleverpostej er en klar mulighed. Bare stegt er det nok også meget
 lækkert. Jeg tvivler dog på, at andeleveren kan erstatte gåselever, der
 vistnok er en temmelig fed affære.
 hilsen Kenneth
 "Emil" <emilsen@image.dk> skrev i en meddelelse
 news:pt852u0orbl3hqa72jrok8apgelhm3lvgv@4ax.com...
 > On Fri, 21 Dec 2001, rashans wrote:
 > >Det lyder meget lækkert, men jeg har 2,6 kilo andelever tilbage   
>
 > Ali Bab har flere opskrifter med andelever:
 >
 > Andelever au naturel
 > Andelever, stegt
 > Andeleverpostej
 >
 > Endvidere kan du bruge opskrifter med gåselever; men det kræver
 > selvfølgeligt lidt fantasi.
 >
 > Ellers må du skrive hvor det kan afhentes.
 >
 >
 > m.v.h. Emil
 >
            
              |   |   
            
        
 
            
         
              Emil (22-12-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Emil | 
  Dato :  22-12-01 01:10 |  
  |   
            On Fri, 21 Dec 2001, rashans wrote:
 
 >Andeleverpostej er en klar mulighed. Bare stegt er det nok også meget
 >lækkert. Jeg tvivler dog på, at andeleveren kan erstatte gåselever, der
 >vistnok er en temmelig fed affære.
 
 Nej, det er en helt normal fuglelever, der ofte følger med når
 man køber en dybfrossen fugl. Du tænker sikkert på leveren fra de
 tvangsfodrede gæs.
 
 
 Den rå andelever kan knuses, tværes gennem en fin hårsigte og
 bruges til tilsmagning af sovsen til andestegen.
 
 
 Andelever naturel, er en letsaltet lever som brunes kraftigt i en
 kasserolle (med lidt olivenolie) i et kvarterstid -med konstant
 omrystning- til leveren er gylden. Serveres straks med lidt
 citronsaft og stegt persille. Den skal være rosafarvet indeni.
 
 
 En lidt anderledes andeleverposteg:
 Andeleverne klargøres og skæres i tynde skiver. I en form lægges
 et tyndt lag god svineleverpostej, et lag af andeleverskiverne og
 således skiftevis videre. Bages ved 130 grader i ca 3 kvarter.
 Som pynt bruges strimlet andeskind som er stegt sprød i rigeligt
 andefedt og afdryppet på køkkenrulle.
 Det kan anbefales først at tilsmage svineleverpostegen med lidt
 stødt allehånde, timian og tørret løgpulver - men kun hvis det er
 nødvendigt.
 
 
 Ellers er der utallige muligheder: Mousse (hakket lever, hele æg
 og mælk bages i vandbad), omletfyld, soufflé, croquette, timbaler
 o.s.v.
 
 
 Andre egnede krydderier/tilbehør er: Æble, rødløg, hvidløg,
 ærter, bacon, svampe, trøfler, persille, kastanier, oliven, ris
 pilaw, grillede tomater, sovs espagnole, -bordelaise, ansjossmør,
 appelsin, kapers og sikkert meget mere. Men her er der da lidt at
 plukke fra til inspirationen.
 
 
 m.v.h. Emil
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Klaus Alexander Seis~ (21-12-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ | 
  Dato :  21-12-01 04:15 |  
  |  
 
            Kenneth skrev til Kim:
 > Det lyder meget lækkert, men jeg har 2,6 kilo andelever
 > tilbage   
Jeg har aldrig nogensinde lavet noget med andelever, men for mig
 lyder det oplagt at lave en omgang andeleverpostej.
   // Klaus
 -- 
  ><>    vandag, môre, altyd saam
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Peter W. Bosse (21-12-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter W. Bosse | 
  Dato :  21-12-01 09:26 |  
  |   
            "rashans" <rashans@tdcadsl.dk> skrev följande i meddelandet...
 > Jeg har idag, uventet, fået leveret 3 kg frossent andelever.
 > Er der nogle af jer der har et velkvalificeret bud på, hvad jeg skal
 > stille op med den levering ?
 
 Du kan lave patés af andeleveren.
 
 Leveren (om det er fra kylling, høne, and eller gås) skal findeles. Med
 findeles menes, at der ikke ved tilberedningen findes hårde klumper af
 sener, muskler eller lignende.
 Du kan tilberede en postej af næsten alt. Det indebærer, at du har en
 fars og en form, der kan rumme farsen, en ovn hvori den kan bage, samt
 lidt sans for hvordan slutresultatet vil blive.
 
 I Frankrig gør man det, at man støder lever, hjerte og kro i en morter,
 til det er en pasta. Derpå gnider man det gennem en hårsigte, der er
 ganske fin i nettet, og så først blander man det op.
 
 - Nuvel; tag de fineste skiver, du har i din kødmaskine, og kør massen
 derigennem (eller brug foodprocessoren). Du kan tilsætte til eksempel
 finthakket svinekød, men bedst bliver det, hvis du nøjes med
 levermassen.
 Når du har findelt andeleveren, krydrer du med salt, peber og en anelse
 delikatessepaprika samt lidt stødt timian.
 
 Brun leveren hurtigt op i lidt nøddebrunt smør under omrøring og tilsæt
 en trediedel mængde afklaret smør - altså smør der er skummet fri for
 salt og vand. Lad  dette blandes med leveren og brænd eventuelt af med
 lidt cognac, armagnac eller calvados. Spæd med lidt portvin og tilsæt,
 hvis massen skal samles, en anelse mel.
 Fyld farsen i en ildfast form, der er foret med tynde spækskiver, stik
 et enkelt laurbærblad i toppen på den, dæk med spækskiver og lad den
 bage i vandbad i en ovn, til den er svagt lyserød indvendig.
 Dette sidste er ikke til at give tid på. Det er et
 temperamentsspørgsmål, et spørgsmål om mængde.
 Til en normal postej, der vil veje ca. 1½ kg, må du beregne en bagetid
 på ca. 45 minutter.
 Du kan spise den lun eller kold. Flûtes og en god rødvin bør ledsage
 den.
 
 Eksperimenter dig selv frem til det resultat, du nu ønsker. Følger du
 denne opskrift får du under alle omstændigheder noget spiseværdigt ud af
 det, dermed ikke sagt, at det netop er din smag. Derfor skab det selv
 udfra de givne retningslinier. Der er masser af muligheder!
 
 Go' fornøjelse!
 
     Q
     /\
    /**\
   /***\
  /*****\
     ||       . . .
 --
 Mvh.
 Peter W. Bosse
 
 Figner med gift i omløb!
 Forbrugere, der har købt figner i løssalg i københavnerområdet,
 opfordres til at forhøre sig hos deres forhandler for at få
 fastslået om fignerne indeholder giftstoffet aflatoksin.
 -Der er tale om 13 ton figner pakket i papkasser a 10 kg, som
 bl.a. er solgt på grønttorvet i Kbh. Kasserne er mærket med
 oplysningerne 'Dried Lerida Figs, Lotnr. 11-554. Adnan
 Yüksel Brand. Atatürk Cad. No. 50/1 Germencik/Aydin
 Produce of Türkiye.   -Ritzau
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |