| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
                
                
                    | Tillæg til Farlige programmer WinXPeter har modtaget 30 point for dette tip Fra :  WinXPeter   | Vist : 961 gange
   Dato :  29-11-07 17:46 |  
  |   
                    Jeg har lige en kommentar med hensyn til Stouenberg`s indlæg " Farlige programmer " hvor der advares mod skadelig kode.
 
 Mange mennesker er Administrator på deres PC, hvad der vel også er naturligt. Men hvis man kigger i sin " Hjælp og Support " kan man se at det ikke er nogen god ide.
 
 Her er hvad Microsoft skriver i Hjælp og Support:
 
 Hvorfor du ikke bør køre computeren som administrator
 
 Hvis du kører Windows 2000 eller Windows XP som administrator, er systemet 
 sårbart over for Trojanske heste og andre sikkerhedsrisici. Blot det at 
 besøge et Internetsted kan være ødelæggende for systemet. Et ukendt 
 Internetsted kan indeholde programkode med en Trojansk hest, som kan blive 
 lagt ind på systemet og udført der. Hvis du er logget på med 
 administratorrettigheder, kan en Trojansk hest få mulighed for f.eks. at 
 formatere harddisken, slette alle filerne og oprette en ny brugerkonto med 
 adgang til at udføre administrative opgaver.
 
 Du bør tilføje dig selv til gruppen Brugere eller gruppen Superbrugere. 
 Når du logger på som medlem af gruppen Brugere, kan du udføre rutineopgaver, 
 f.eks. køre programmer og besøge Internetsteder, uden at udsætte computeren 
 for unødvendig risiko. Som medlem af gruppen Superbrugere kan du udføre 
 rutineopgaver, og du kan også installere programmer, tilføje printere og 
 bruge de fleste elementer i Kontrolpanel. Hvis du skal udføre administrative 
 opgaver, f.eks. opgradere operativsystemet eller konfigurere systemparametre, 
 bør du logge af og logge på som administrator.
 
 Hvis du ofte har brug for at logge på som administrator, kan du bruge 
 kommandoen runas til at starte programmer som administrator.
  
                    
                    
                    
                     |   |   
                    
   
            
                
                
                  
                    
   
            
                
                
                  
                    
   
            
                
                
                  
                    
   
            
                
                
                   |  
 
                    super   
                    
                    
                    
                    
                    
                     |   |   
                    
   
            
                
                
                  
                    
   
            
                
                
                  
                    
   
            
        
          | Du har følgende muligheder |  |  
  |  
            
                    
                            Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.
  
                            Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.                    
                            
            
              |   |   
    
    
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |